Stress

Stress

I følge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

Stress

Stress er i dag en stor udfordring – både for virksomheder og dig, der personligt har stress inde på livet.

 

De første symptomer på stress

Afbrudt søvn, koncentrationsbesvær, prioriterings besvær, manglende nærvær, dårlig mave, hovedpine, irritation  m.fl.

 

Kort om Stress

Stress er grundlæggende godt, da det er organismens måde at klare svære situationer på. Men ligesom at stress er en nødvendighed, så er den også farlig, hvis det bliver for meget. Det er tilsyneladende svært at finde grænsen, og lige pludselig har det store konsekvenser.

Stress er derfor en udfordring som der i flere årtier er brugt mange kræfter på.  Vi kender alle de indledende symptomer og til forskellige historier om mennesker, der er gået ned med stress,-  ja vi kender sandsynligvis alle en sådan person på nært hold.

 

Og hvorfor så det? hvor svært kan det være!?!

Men jo, det er rigtig svært, for stress er en helt naturlig del af det at være et levende væsen, en reaktion hvormed organismen kan bevæge sig på en linie mellem total afslappelse og panisk parathed. Ligeledes er de symptomer, vi dermed mærker, en helt naturlig del af vores hverdag. Noget som yderligere gør dette rigtig svært er, at vores organisme er så viselig indrettet, at vi, når vi gennem længere tid er under et virkeligt stort press, nærmest bedøves af vores egen stress og derfor mister evnen til at mærke, hvor slemt det i virkeligheden er. Derfor er det særdeles svært at mærke, hvornår nok er nok og tage de nødvendige forholdsregler. Og så er der stor risiko for, at det går galt.

Stress er i dette perspektiv den kropslige reaktion, der sker, når vi oplever et behov eller en risiko for, at vi skal yde. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, eller blot ser frem til at spille fodbold eller badminton, eller begive os hen i en anden opmærksomhedskrævende udfoldelse. Det, der sker i kroppen, når den skal yde, er stort set det samme.

 

Uddybning

Alle har i ny og næ stresssymptomer, og vi er, kan og skal være helt trygge ved det. Stress er som sådan ikke farligt. Vi kan altså uden problemer køre os selv helt op i det røde felt, uden bekymring, vel at mærke, når vi bare sikre os, at vi ofte kommer helt ned igen.

Stress er i dette perspektiv vores kropslige reaktion, når vi oplever et behov, eller en risiko for, at vi skal yde. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, eller blot ser frem til at spille fodbold eller badminton, eller begive os hen i en anden opmærksomhedskrævende udfoldelse. Det der sker i kroppen når den skal yde, er stort set det samme.

 

Vi kan dele årsager til stress op i 2 kategorier:

Den ene er ret simpel, da den alene handler om, at vi, på grund af ydre omstændigheder, tvinges til at kæmpe eller flygte. Sådanne ydre årsager har vi til fælles med alle andre dyr, der ligesom os, hvis de føler sig truet, vil reagere med stressreaktioner, som gør dem klar til kamp eller flugt. En reaktion der i sig selv kan køre os så langt ud, at vi dør af det.

Den anden årsag har vi som menneske eneret på ved det, at vi med hjælp fra vores bevidsthed er i stand til at presse os selv, og dette i en sådan grad, at vi bliver syge af det, bliver syge af stress. Ja, vi kan som menneske køre os selv så langt ud, at vi faktisk dør af det. Den kunst har intet andet dyr endnu formået, mennesket er altså også i den henseende helt unikt.

Når det går galt, så skyldes det, at vi af forskellige årsager ikke stopper, når vi er trætte, at vi lige skal give den en ekstra skalle, at vi lige skal vise, at vi kan bryde grænserne og yde noget ekstraordinært. Nogle gange oplever vi, at vi ikke “har lov til at sige fra”. Nogle gange er vi så udspekulerede, at vi producerer forestillinger med “skal”, “bør”, “pligt” og “ skyld”, og således presser os selv.

 

Et billede på stress:

Prøv f at sætte dig og strække armene ud foran dig, og kig ret frem. Spred nu dine arme ud til hver sin side, mens du stadig kigger ret frem, og stop først armenes bevægelse, når du når grænsen for, at dine øjne kan se dine hænder. Der er nu en åbning, en “rummelighed” imellem dine hænder, og vi kan sige, at det svarer til, at du er helt afslappet.

Hvis der nu sker noget, som du og/eller dine sanser oplever, at du skal reagere på, så starter der er kropslig reaktion. Helt simpelt fortalt:

  1. Du tænker hurtigere
  2. Der udløses Adrenalin
  3. Der udløses Kortisol.

 

Ad 1.   At du tænker hurtigere betyder, at du fokuserer, hvilket svaret til, at du nu kigger på det, som du reagerer på, samtidig med at dine arme nu samles lidt. Hvor meget dine arme samles, svarer til, i hvor høj grad du oplever det, du ser, som truende eller spændende.

Ad.2.   Alt efter hvor alvorligt du oplever det, vil din krop gøre sig klar til at yde. Adrenalinen gør hurtigt dine blodårer større således, at der kan være mere blod i dine muskler og dermed også mulighed for mere gennemstrømning. Du trækker vejret dybere, og dit hjerte pumper mere blod rundt: Du er klar.

Ad.3     Kortisol virker lidt som Adrenalin og gør dig, sammen med ca. 200 andre signalstoffer, mere klar til at yde. Det er et vigtigt hormon i stress sammenhæng, og i særdeleshed vigtigt, når det gælder de skader, som stress kan medføre.

Dine arme er nu samlet lidt og din krop er klar til at reagere, i det omfang, som du vurderer, at du skal yde. Du er fokuseret, og oplever en god følelse af, at du har styr på det. Nogle kalder det fx god stress. Du oplever, at du kan arbejde hurtigere, og at du ikke så let forstyrres af andre eller af andet, som fx telefoner, der ringer osv. Det kan opleves som en befrielse, også fordi at du som en del af stressreaktionen kan få en dejlig oplevelse af, at “Du kan.”

 

Den gode oplevelse af stress har også sin pris.

 

Kort sagt:  Alt efter hvor meget du fokuserer og heraf er påvirket af stresshormoner, så bruger du en tilsvarende mængde energi. Hvis du blot arbejder almindeligt koncentreret, vil du inden for en lille time have brug for en pause. Handler du derimod i nærmest panisk parathed, så vil du relativt hurtigt have brug for pause og hvile. Men efter som stress er kroppens parathed til kamp og flugtreaktion, så kan du ved tilstrækkelig stress, sagtens fortsætte det du har gang i, det vil dog samtidig medføre en negativ påvirkning:

  1. Tiltagende svært at kommunikere
  2. Mindre kreativitet
  3. Vigende social kompetence
  4. Tiltagende hukommelsesbesvær.

 

Disse symptomer opstår spontant, fx lige efter et trafikuheld, men kan også opstå som konsekvens af en længerevarende stress. Hvis du kun er lettere påvirket, vil de negative symptomer forsvinde i takt med en passende pause. Men hvis du derimod fortsætter og presser på, så kan de blive ganske vedholdende og måske ende med at blive kroniske.

 

For meget stress …

Stress er en overbelastningsreaktion, som ved fortsat overbelastning vil medføre tiltagende negative symptomer både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt.

”Overbelastning bliver farlig,
når der ikke holdes den tilhørende kvalitative pause”

Når du er stresset,
vil du forsøge at kompensere for at kunne præstere normalt.

Hvis du har lidt rigeligt travlt og påvirkes af de indledende stresssymptomer, så vil du helt naturligt forsøge at kompensere med henblik på at præstere det samme, som du ”normalt” kan, eller mener at du kan.

Du føler måske, at det er svært at være fokuseret på en bestemt opgave og tænker derfor: “Nej nu må jeg altså tage mig sammen!” – og det virker.

Men det har også en pris, for det, som nu hjælper dig med at fokusere, kan være en yderligere mobilisering, altså en yderligere stresspåvirkning.  Så samtidig med at du afhjælper den manglende fokusering, så øger du din stressreaktion yderligere. Du oplever, at du bliver mere fokuseret, men øger også dine stress symptomerne.

 

Nogle stressramte kompenserer også ved at være mere hjælpsomme og ”tilstedeværende” og på den måde opretholde et højt engagement. Ofte bliver pauserne brugt på at nå det, der mangler: “ Jeg kan lige hjælpe dig færdig med..”,  ”Jeg skal lige” eller  ”Det er kun lige nu” osv.

 

Et sådant engagement niveau kan ligeledes være med til at udviske de første stress symptomer.  Det er spændende, og vi arbejder godt og effektivt sammen. Engagementet i sig selv kan derfor være med til, at du ikke ser medaljens bagside: De indledende stress symptomer.
Det kan derfor være svært at se hvem, der har stress, da forskellige personers reaktioner udadtil kan være meget forskellige.
Andre stresssymptomer kan være: Afbrudt søvn, koncentrationsbesvær,  prioriterings besvær, manglende nærvær, dårlig mave, hovedpine, irritation m.fl.

”I hvor høj grad en person er i stand til at agere under et højt og længerevarende stressniveau,
uden at blive syg, afhænger alene af personens evne til at mærke sig selv, ”koble af”, finde ro, hvile og pauser. “

(Citat Hans-Jørgen Andersen – Stresslæge.dk )