Stresslæge Logo
Stresslæge Logo
Ikon

Viden om stress

Hvad er stress - og hvorfor bliver vi i det hele taget stressede?

Pil
Stress er grundlæggende godt, da det er organismens måde at klare svære situationer på, men selv om stress er en nødvendighed, er den også farlig, hvis den bliver for meget. Det er tilsyneladende svært at finde grænsen, og lige pludselig har det store konsekvenser. Stress er derfor en udfordring, som der i flere årtier er brugt mange kræfter på at forske i. Vi kender alle de indledende symptomer, og vi kender til forskellige historier om mennesker, der er gået ned med stress. Ja, vi kender sandsynligvis alle sådan en person på nært hold. Hvorfor så det? hvor svært kan det være!?! Jo, det er rigtig svært, for stress er en helt naturlig del af det at være et levende væsen; en reaktion, hvormed organismen kan bevæge sig på en linje mellem total afslappelse og panisk parathed. Ligeledes er de symptomer, vi dermed mærker, en helt naturlig del af vores hverdag. Noget, som yderligere gør dette rigtig svært, er, at vores organisme er så viseligt indrettet, at vi, når vi gennem længere tid er under et virkeligt stort pres, nærmest bedøves af vores egen stress og derfor mister evnen til at mærke, hvor slemt det i virkeligheden er. Derfor er det særdeles svært at mærke, hvornår nok er nok, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler, og så er der stor risiko for, at det går galt. Stress er i dette perspektiv den kropslige reaktion, der sker, når vi oplever et behov eller en risiko for, at vi skal yde. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, eller blot ser frem til at spille fodbold eller badminton eller at begive os hen i en anden opmærksomhedskrævende udfoldelse. Det, der sker i kroppen, når den skal yde, er stort set det samme.

Uddybning

Alle har i ny og næ stresssymptomer, og vi både KAN og SKAL være helt trygge ved dette. Stress er som sådan ikke farligt. Vi kan altså uden problemer køre os selv helt op i det røde felt, uden bekymring og risiko vel at mærke, når vi bare sikrer os, at vi ofte kommer helt ned igen. Stress er i dette perspektiv vores kropslige reaktion, når vi oplever et behov eller en risiko for at skulle yde. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, eller blot ser frem til at spille fodbold eller badminton eller begive os hen i en anden opmærksomhedskrævende udfoldelse. Det der sker i kroppen når den skal yde, er stort set det samme.

Vi kan dele årsager til stress op i 2 kategorier:

Den ene er ret simpel, da den alene handler om, at vi, på grund af ydre omstændigheder, tvinges til at kæmpe eller flygte. Sådanne ydre årsager har vi til fælles med alle andre dyr, der, ligesom os, vil reagere med stressreaktioner, hvis de føler sig truet, hvilket gør dem klar til kamp eller flugt; en reaktion, der i sig selv kan køre os så langt ud, at vi dør af det. Den anden årsag har vi som mennesker eneret på, da vi, med hjælp fra vores bevidsthed, er i stand til at presse os selv, og dette i en sådan grad, at vi bliver syge af det, bliver syge af stress. Ja, vi kan som mennesker køre os selv så langt ud, at vi faktisk dør af det. Den kunst har intet andet dyr endnu formået. Mennesket er altså i den henseende helt unikt. Når det går galt, skyldes det, at vi af forskellige årsager ikke stopper, når vi er trætte, at vi lige skal give den en ekstra skalle, at vi lige skal vise, at vi kan bryde grænserne og yde noget ekstraordinært. Nogle gange oplever vi, at vi ikke “har lov til at sige fra”. Nogle gange er vi så udspekulerede, at vi producerer forestillinger med “skal”, “bør”, “pligt” og “skyld”, og således presser os selv.

Et billede på stress:

Prøv at sætte dig, stræk dine arme ud foran dig og kig ret frem. Spred nu dine arme ud til hver sin side, mens du stadig kigger ret frem, og stop først armenes bevægelse, når du når grænsen for, at dine øjne kan se dine hænder. Der er nu en åbning, en “rummelighed” imellem dine hænder, og vi kan sige, at det svarer til, at du er helt afslappet. Hvis der nu sker noget, som du og/eller dine sanser oplever, at du skal reagere på, starter det en kropslig reaktion. Helt simpelt fortalt:
  1. Du tænker hurtigere
  2. Der udløses Adrenalin
  3. Der udløses Kortisol
Ad 1.   At du tænker hurtigere betyder, at du fokuserer, hvilket svarer til, at du nu kigger på det, som du reagerer på, samtidig med at dine arme nu samles lidt. Hvor meget dine arme samles, svarer til, i hvor høj grad du oplever det, du ser, som truende eller spændende. Ad.2.   Alt efter hvor alvorligt du oplever det, vil din krop gøre sig klar til at yde. Adrenalinen gør hurtigt dine blodårer større således, at der kan være mere blod i dine muskler og dermed også mulighed for mere gennemstrømning. Du trækker vejret dybere, og dit hjerte pumper mere blod rundt: Du er klar. Ad.3     Kortisol virker lidt som Adrenalin og gør dig, sammen med ca. 200 andre signalstoffer, mere klar til at yde. Det er et vigtigt hormon i stresssammenhæng, og i særdeleshed er det vigtigt, når det gælder de skader, som stress kan medføre. Dine arme er nu samlet lidt, og din krop er klar til at reagere i det omfang, som du vurderer, at du skal yde. Du er fokuseret, og oplever en god følelse af at have styr på det. Nogle kalder det fx god stress. Du oplever, at du kan arbejde hurtigere, og at du ikke så let forstyrres af eksempelvis andre mennesker eller ringende telefoner. Det kan opleves som en befrielse, fordi du som en del af stressreaktionen kan få en dejlig oplevelse af at kunne; ”DU KAN!” Den gode oplevelse af stress har dog sin pris. Kort sagt: Alt efter hvor meget du fokuserer, og heraf er påvirket af stresshormoner, bruger du en tilsvarende mængde energi. Hvis du blot arbejder almindeligt koncentreret, vil du inden for en lille time have brug for en pause. Handler du derimod i nærmest panisk parathed, vil du relativt hurtigt have brug for pause og hvile. Da stress er kroppens parathed til kamp- og flugtreaktion, kan du, ved tilstrækkelig stress, sagtens fortsætte det, du har gang i. Det vil dog samtidig medføre en negativ påvirkning:
  1. Tiltagende svært at kommunikere
  2. Mindre kreativitet
  3. Vigende social kompetence
  4. Tiltagende hukommelsesbesvær
Disse symptomer opstår spontant, fx lige efter et trafikuheld, men kan også opstå som konsekvens af længerevarende stress. Hvis du kun er lettere påvirket, vil de negative symptomer forsvinde i takt med, at du holder en passende pause. Hvis du derimod fortsætter og presser på, kan de blive ganske vedholdende og måske ende med at blive kroniske.

For meget stress …

Stress er en overbelastningsreaktion, som ved fortsat overbelastning vil medføre tiltagende negative symptomer, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. ”Overbelastning bliver farlig, når der ikke holdes en tilhørende, kvalitativ pause.”

Når du er stresset, vil du forsøge at kompensere for at kunne præstere normalt.

Hvis du har lidt rigeligt travlt og påvirkes af de indledende stresssymptomer, vil du helt naturligt forsøge at kompensere med henblik på at præstere det samme, som du føler, at du ”normalt” kan. Du føler måske, at det er svært at være fokuseret på en bestemt opgave og tænker derfor: “Nej nu må jeg altså tage mig sammen!” – og det virker - men det har også en pris, for det, som nu hjælper dig med at fokusere, kan være en yderligere mobilisering, altså, en yderligere stresspåvirkning. Samtidig med, at du afhjælper den manglende fokusering, øger du altså din stressreaktion yderligere. Du oplever, at du bliver mere fokuseret, men øger også dine stresssymptomer. Nogle stressramte kompenserer også ved at være mere hjælpsomme og ”tilstedeværende”, så de på den måde kan opretholde et højt engagement. Ofte bliver pauserne brugt på at nå det, der mangler: “ Jeg kan lige hjælpe dig færdig med.”,  ”Jeg skal lige” eller  ”Det er kun lige nu” osv. Et sådant engagement-niveau kan ligeledes være med til at udviske de første stresssymptomer. Det er spændende, og vi arbejder godt og effektivt sammen. Engagementet i sig selv kan derfor gøre, at du ikke ser medaljens bagside: De indledende stresssymptomer. Det kan derfor være svært at se, hvem der har stress, da forskellige personers reaktioner udadtil kan være meget forskellige. Andre stresssymptomer kan være: Afbrudt søvn, koncentrationsbesvær, prioriteringsbesvær, manglende nærvær, dårlig mave, hovedpine, irritation m.fl.  ”I hvor høj grad en person er i stand til at agere under et højt og længerevarende stressniveau uden at blive syg, afhænger alene af personens evne til at mærke sig selv, ”koble af”, finde ro, hvile og pauser. “ (Citat Hans-Jørgen Andersen, aut. psykolog og partner i Stresslæge.dk) Stress er en stor udfordring – både for virksomheder og dig, der personligt har stress inde på livet. Du kan læse meget mere om stresssymptomer her Er du i tvivl om du kunne være stresset? Så tag vores stresstest her og få en indikation af dit stressniveau.

Få hjælp til håndtering af din stress i Stresslægens nyhedsbrev.
Tilmeld dig her

Vi skal have din tilladelse for at kunne kontakte dig, og sende dig mails. Ved tilmeldingen her, modtager du automatisk Stresslæge.dk's ugentlige mails med inspiration og tilbud.

Du kan til hver en tid framelde dig de ugentlige mails, enten ved at trykke "unsubscribe" nederst i mailen, eller ved skriftlig henvendelse til os på info@stresslaege.dk .

Find gode råd om stress

icon

Smut forbi vores blog og få hjælp til at finde vejen ud af din stress

Bliv klogere på stress her

Brug for en snak?

icon

Jeg sidder klar til at tale med dig om din situation og stress

Book en samtale her

Kontakt os

icon

Adresse

Assensvej 506-510
Faldsled, 5642 Millinge

Email

info@stresslaege.dk

Telefon

+45 23 46 24 02

Stresslæge Logo

Assensvej 506-510, Faldsled, 5642 Millinge
Email: info@stresslaege.dk
Tel: +45 23 46 24 02

Copyright © Stresslaege.dk 2024

Stresslæge Logo
Stresslæge Logo
Stresslæge Logo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev