Viden om stress
Hvad er stress - og hvorfor bliver vi i det hele taget stressede?
Stress er grundlæggende godt, da det er organismens måde at klare svære situationer på, men selv om stress er en nødvendighed, er den også farlig, hvis den bliver for meget. Det er tilsyneladende svært at finde grænsen, og lige pludselig har det store konsekvenser.
Stress er derfor en udfordring, som der i flere årtier er brugt mange kræfter på at forske i. Vi kender alle de indledende symptomer, og vi kender til forskellige historier om mennesker, der er gået ned med stress. Ja, vi kender sandsynligvis alle sådan en person på nært hold.
Hvorfor så det? hvor svært kan det være!?!
Jo, det er rigtig svært, for stress er en helt naturlig del af det at være et levende væsen; en reaktion, hvormed organismen kan bevæge sig på en linje mellem total afslappelse og panisk parathed. Ligeledes er de symptomer, vi dermed mærker, en helt naturlig del af vores hverdag. Noget, som yderligere gør dette rigtig svært, er, at vores organisme er så viseligt indrettet, at vi, når vi gennem længere tid er under et virkeligt stort pres, nærmest bedøves af vores egen stress og derfor mister evnen til at mærke, hvor slemt det i virkeligheden er. Derfor er det særdeles svært at mærke, hvornår nok er nok, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler, og så er der stor risiko for, at det går galt.
Stress er i dette perspektiv den kropslige reaktion, der sker, når vi oplever et behov eller en risiko for, at vi skal yde. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, eller blot ser frem til at spille fodbold eller badminton eller at begive os hen i en anden opmærksomhedskrævende udfoldelse. Det, der sker i kroppen, når den skal yde, er stort set det samme.
Uddybning
Alle har i ny og næ stresssymptomer, og vi både KAN og SKAL være helt trygge ved dette. Stress er som sådan ikke farligt. Vi kan altså uden problemer køre os selv helt op i det røde felt, uden bekymring og risiko vel at mærke, når vi bare sikrer os, at vi ofte kommer helt ned igen.
Stress er i dette perspektiv vores kropslige reaktion, når vi oplever et behov eller en risiko for at skulle yde. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, eller blot ser frem til at spille fodbold eller badminton eller begive os hen i en anden opmærksomhedskrævende udfoldelse. Det der sker i kroppen når den skal yde, er stort set det samme.Vi kan dele årsager til stress op i 2 kategorier:
Den ene er ret simpel, da den alene handler om, at vi, på grund af ydre omstændigheder, tvinges til at kæmpe eller flygte. Sådanne ydre årsager har vi til fælles med alle andre dyr, der, ligesom os, vil reagere med stressreaktioner, hvis de føler sig truet, hvilket gør dem klar til kamp eller flugt; en reaktion, der i sig selv kan køre os så langt ud, at vi dør af det.
Den anden årsag har vi som mennesker eneret på, da vi, med hjælp fra vores bevidsthed, er i stand til at presse os selv, og dette i en sådan grad, at vi bliver syge af det, bliver syge af stress. Ja, vi kan som mennesker køre os selv så langt ud, at vi faktisk dør af det. Den kunst har intet andet dyr endnu formået. Mennesket er altså i den henseende helt unikt.
Når det går galt, skyldes det, at vi af forskellige årsager ikke stopper, når vi er trætte, at vi lige skal give den en ekstra skalle, at vi lige skal vise, at vi kan bryde grænserne og yde noget ekstraordinært. Nogle gange oplever vi, at vi ikke “har lov til at sige fra”. Nogle gange er vi så udspekulerede, at vi producerer forestillinger med “skal”, “bør”, “pligt” og “skyld”, og således presser os selv.
Et billede på stress:
Prøv at sætte dig, stræk dine arme ud foran dig og kig ret frem. Spred nu dine arme ud til hver sin side, mens du stadig kigger ret frem, og stop først armenes bevægelse, når du når grænsen for, at dine øjne kan se dine hænder. Der er nu en åbning, en “rummelighed” imellem dine hænder, og vi kan sige, at det svarer til, at du er helt afslappet.
Hvis der nu sker noget, som du og/eller dine sanser oplever, at du skal reagere på, starter det en kropslig reaktion. Helt simpelt fortalt:
- Du tænker hurtigere
- Der udløses Adrenalin
- Der udløses Kortisol
- Tiltagende svært at kommunikere
- Mindre kreativitet
- Vigende social kompetence
- Tiltagende hukommelsesbesvær
For meget stress …
Stress er en overbelastningsreaktion, som ved fortsat overbelastning vil medføre tiltagende negative symptomer, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.
”Overbelastning bliver farlig, når der ikke holdes en tilhørende, kvalitativ pause.”
Når du er stresset, vil du forsøge at kompensere for at kunne præstere normalt.
Hvis du har lidt rigeligt travlt og påvirkes af de indledende stresssymptomer, vil du helt naturligt forsøge at kompensere med henblik på at præstere det samme, som du føler, at du ”normalt” kan.
Du føler måske, at det er svært at være fokuseret på en bestemt opgave og tænker derfor: “Nej nu må jeg altså tage mig sammen!” – og det virker - men det har også en pris, for det, som nu hjælper dig med at fokusere, kan være en yderligere mobilisering, altså, en yderligere stresspåvirkning.
Samtidig med, at du afhjælper den manglende fokusering, øger du altså din stressreaktion yderligere. Du oplever, at du bliver mere fokuseret, men øger også dine stresssymptomer. Nogle stressramte kompenserer også ved at være mere hjælpsomme og ”tilstedeværende”, så de på den måde kan opretholde et højt engagement. Ofte bliver pauserne brugt på at nå det, der mangler: “ Jeg kan lige hjælpe dig færdig med.”, ”Jeg skal lige” eller ”Det er kun lige nu” osv.
Et sådant engagement-niveau kan ligeledes være med til at udviske de første stresssymptomer. Det er spændende, og vi arbejder godt og effektivt sammen. Engagementet i sig selv kan derfor gøre, at du ikke ser medaljens bagside: De indledende stresssymptomer. Det kan derfor være svært at se, hvem der har stress, da forskellige personers reaktioner udadtil kan være meget forskellige. Andre stresssymptomer kan være: Afbrudt søvn, koncentrationsbesvær, prioriteringsbesvær, manglende nærvær, dårlig mave, hovedpine, irritation m.fl.
”I hvor høj grad en person er i stand til at agere under et højt og længerevarende stressniveau uden at blive syg, afhænger alene af personens evne til at mærke sig selv, ”koble af”, finde ro, hvile og pauser. “ (Citat Hans-Jørgen Andersen, aut. psykolog og partner i Stresslæge.dk)
Stress er en stor udfordring – både for virksomheder og dig, der personligt har stress inde på livet.
Du kan læse meget mere om stresssymptomer her
Er du i tvivl om du kunne være stresset?
Så tag vores stresstest her og få en indikation af dit stressniveau.
Få hjælp til håndtering af din stress i Stresslægens nyhedsbrev.
Tilmeld dig her
Vi skal have din tilladelse for at kunne kontakte dig, og sende dig mails. Ved tilmeldingen her, modtager du automatisk Stresslæge.dk's ugentlige mails med inspiration og tilbud.
Du kan til hver en tid framelde dig de ugentlige mails, enten ved at trykke "unsubscribe" nederst i mailen, eller ved skriftlig henvendelse til os på info@stresslaege.dk .
Find gode råd om stress
Smut forbi vores blog og få hjælp til at finde vejen ud af din stress
Bliv klogere på stress her
