Kun for læger

Jeg er læge og jeg har selv været nede med stress.

Efter at have været praktiserende læge i 15 år, valgte jeg maj 2016 at sælge min praksis og kaste mig ud i iværksætteri som 53 årig.

Jeg stiftede Stresslæge.dk med det ønske at tilbyde et lang bedre stresstilbud end det jeg selv havde modtaget, dels sendt mine patienter til.

Jeg kunne ane et mønster, der viste fokus på stresshåndtering, men sparsom opmærksomhed på de gamle mønstre og overbevisninger, der lå bag stressen, og som får os til at gå ned, igen og igen. nemlig stressbehandlingen.

Derfor lavede jeg mit stressforløb Aldrig Mere Stress Igen (AMSI®) – som virker. Jeg har haft over 100 kvinder igennem forløbet, og endnu er ingen gået ned med stress igen.

Og jeg har også et hold KUN for læger.

Jeg kender din hverdag, jeg kender ensomheden, præstationen og jeg ved også der er en vej til et liv uden stress, hvor du ikke ER læge, men arbejder som læge. Der er nemlig en kæmpe forskel.

Så hvis du er parat til at smide tarzan kostumet, står jeg klar til at støtte dig ud af din stress og finde en balance i livet så du kan leve og ikke bare overleve i dit liv. Til gavn for dig, og ikke mindst for dine børn.

Til dig, der sidder med stresspatienter i din konsultation og mangler en struktur til at styre dine stresssamtaler efter.

Måske er du KBU’er og har været til min undervisning, måske er du praktiserende læge. Du er velkommen til at bruge det du kan fra nedenstående struktur.

Og sig til hvis du har spørgsmål etc.

Jeg er også supervisor for 2 grupper af praktiserende læge, og mit fokus er altid at hjælpe læger til at passe på sig selv, før de passer på alle patienterne. Det giver langtidsholdbare læger – og mennesker.

Forslag til at strukturere dine stress konsultationer i almen praksis

Mål med samtalerne er at “helbrede” den let stressede, eller konstatere, at vedkommende skal viderevisiteres til egentlig stress behandling.

Stressede falder i to hovedgrupper.

Dem, der er blevet overbelastede og trænger til en pause, og så er de klar igen. Det er de let stressede. De har gavn af det vi kalder stresshåndtering, de kan behandles i almen praksis og kan have gavn af kommunale stresstilbud.

Og så er der dem, der har en bagage med sig, der gør, at de har svært ved at passe på sig selv, svært ved at sætte grænser, svært ved at sige nej ….

De har brug for decideret stressbehandling, dvs. et meget mere gennemgribende forløb for at ændre deres mindset, vaner og overbevisninger, så de kan begynde at sætte sig selv først. Dette afklares typisk først under 2. konsultation. Behandlingen kan ske via psykolog eller egentlige stressbehandlings forløb.

1.konsultation - akutfasen 1-3 uger

Patienten er ofte ude af balance, er træt, har dårlig samvittighed og mangler måske forståelse for, hvad der sker med vedkommende.

Patienten er, udover de alm. stresssymptomer såsom mgl. søvn, irritation, etc., berørt i negativ retning på de fire forandrings parametre, som er:

  • Kommunikation
  • Kreativitet, overblik
  • Social kompetence
  • Hukommelse

Spørg ind til situationer, og ikke symptomer, f.eks.
“I hvilke situationer mærker du stress?”

Mål: 

At patienten får ro og struktur på dagligdagen (pauser), får ryddet op i kalenderen, erkender og accepterer stresstilstanden.

Metode:

  • Differential diagnoser?
  • Identificering af stressorer
  • Sætte ord på overfor andre, specielt børn:

“Jeg har det ikke så godt fortiden, det hedder stress, det har ikke noget med dig at gøre, jeg skal nok blive rask igen, men det kommer til at tage noget tid”.

  • Afklaring omkring stimulanser? Selvmedicinering?

2. konsultation - indsigtsfasen 2-4 uger

Få indsigt i om det er lykkedes patienten at få mere indsigt i årsagerne til stress-reaktionen. Om patienten begynder at se mulige løsninger. Har fået sovet ud og fået lidt ro i kroppen og i tankerne.

Husk at have fokus på årsager og ikke kun på symptomer. “I hvilke situationer…”

Hvordan er personligheden (f.eks. går de og servicerer alle andre samt manglende selvværd)

Er stressen et nyt eller gammelt mønster?

Brugbart spg:
“Hvornår havde du det sådan her første gang?
Hvordan var du i skolen?

Dette bruges i lægens vurdering af, om det kan håndteres i almen praksis eller skal viderevisiteres.

Mål: 

At patienten i stigende grad bliver klar over sammenhængen mellem belastninger og stress-reaktion og også overvejer egne løsningsstrategier. Brug herunder psykoedukation til løsningsstrategierne.

Metode:

  • Prioritering af stressorer
  • Ændring, flyt dig eller…. accept?
  • Pauser (fra gøren til væren): kvalitative pauser er ikke smalltalk, ikke faglige samtale, ikke FB, ikke mobil, (mikropauser = ro + træk vejret)

3. konsultation - rehabiliteringsfasen 4-12 uger

Løsningsstrategierne skal føres ud i livet, så patienten kan genoptage aktiviteter og funktioner, der har været sat i bero, fx vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Mål:

At føre de planlagte løsninger ud i livet og forebygge tilbagefald.

Metode: 

Patienten kan udarbejde konkrete handlingsplaner for 1-2 af løsningsstrategierne fra fase 2, gerne i samarbejde med andre.

Husk pauser, dvs. fordel arbejdspresset – korte pauser hver ½ time.
En stresset klient er ikke istand til at mærke træthed, grænsen for hvornår det er nok.

  • Hvilke redskaber vil patienten tage i brug, hvis/når stress-symptomerne kommer igen?
  • Og igen.. kvalitative pauser er ikke smalltalk, ikke faglige samtale, ikke FB, ikke mobil, (mikropauser = ro + træk vejret)
  • Evt. Mindfulness, meditation

Overvejelser ifm. samtalerne:

Patienten kan være så ramt, forvirret og kaotisk ved første samtale, at en 0.konsultation, hvor trådene redes ud og der dannes overblik, er givet rigtig godt ud for begge parter.

Sørg for at få malet hele maleriet, så du ved hvad det handler om. Spørg åbent og nysgerrigt. Lad være med at konkludere, vurdere eller tolke. Ellers kommer vi let til at have fokus på det forkerte.

Det er kun indiceret med en lang sygemelding – hvis tilbud om samtidig behandling/opfølgning – gerne i almen praksis, hvis der vurderes mild stress alternativt i stressforløb, som beskrevet først.

Behandlingen/opfølgningen skal have fokus på om der rent faktisk sker fremskridt.

Grundregel – hvis mgl. bedring efter 14 dages sygemelding, skal der ske noget andet.
Tilbage på job på deltid er ikke ensbetydende med fuld skrue. Husk pauser, pauser, pauser.

Om der må ydes samtaleterapi ved KBU-læge skal afklares i den enkelte praksis.

Essensen af stress behandlingen:

  • Berolige sindet (væren) og modvirke negative tankevaner (ro, nydelse, meditation, yoga etc.)
  • Måske arbejde med sin følelsesmæssige kompetence (fra hovedet ned i kroppen)
  • Selvværd, assertiv kommunikation ( “jeg har brug for” etc.)
  • Bearbejde konflikter og stressskabende relationer/ konflikter/ C-PTSD
  • Skabe flere mentale ressourcer ved hjælp af pauser
  • Fremme social støtte og netværk – bed om hjælp. Ensomhed er stressfremkaldende.

 

Vigtige pointer: 

At mærke stress på jobbet er oftest bare et symptom på, at der er en ubalance i livet. Stress er andet end de symptomer du kan se.  Tjek om der sidder en splint før du sætter plaster på.

Kroppen forsøger at løse det vores sind ikke kan.

Hvis du som læge alene går efter de oplagte årsager, bliver kræfterne brugt på de forkerte ting eller den stressede påtager sig et for stort ansvar for noget der ikke er vedkommendes.

Så vær nysgerrig, mød det andet mennesker dér, hvor det er, og ikke hvor du tror det er.

Trine Rønnov
Stresslæge

Kierkegaard er en sand læremester.

At møde et andet mennesker der, hvor det er, er essencen.

Læs den udvidede version her:

Kunsten at hjælpe ifølge Søren Kierkegaard

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Hjælpekunst handler netop ikke blot om at øse ud af sin viden, men starter med at opnå en forståelse for den anden persons situation. 

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke.

Når hjælp til andre i virkeligheden er camoufleret selvhjælp

”Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden I stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham”.

Vil vi hjælpe, skal vi indtage en ydmyg position

”Men al sand Hjælp begynder med Ydmygelse: Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taamodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar.”

Ingen kan vide, hvad der er rigtigt for et andet menneske

Brug for en afklarende samtale omkring din stress?Se mere her