Testimonials

Testimonials

Det fortæller andre …

“Gennem AMSI kommer erkendelsen. På kurset får jeg nogle redskaber til at prioritere anderledes og leve mere efter mine grundværdier. Vi bliver guidet ind i at arbejde med os selv og vores værdier. AMSI har lært mig at stå ved mig selv. Og selv om jeg stadig er bange – og kan blive modløs ind imellem – kan jeg mærke, at jeg nu tænker på en helt anden måde. Det havde jeg aldrig kunnet gøre alene. Jeg er på vej… Så AMSI har virkelig været alle pengene værd!”

Helle

“Jeg troede, at jeg var god til at passe på mig selv – men det er først, efter jeg startede på AMSI, det er gået op for mig, at jeg overhovedet ikke lyttede til min krop. Jeg havde så travlt oppe i mit hoved – med at lægge planer og lave to-do-lister – at jeg kun holdt rigtigt fri, når jeg var på ferie i udlandet.

Jeg laver mine daglige mindfulness-øvelser, som jeg har lært på AMSI, og de får mig ned i kroppen. Desuden har jeg skåret drastisk ned på to-do-lister, og i det hele taget øver jeg mig i at være mere til stede i nuet. Min sans for humor er kommet tilbage, og jeg vrisser mindre ad manden. Er jeg rask nu? Nej, slet ikke – men det går fremad, takket være AMSI. Og først nu kan jeg se, hvor syg jeg i virkeligheden har været.”

Naia

“Det der med at sidde og græde i rundkreds – det kunne jeg ikke se mig selv i. Men Trine bad mig tænke over det, og jeg endte med at give det en chance.

Selv om jeg var skeptisk fra start, viste gruppeterapi sig at være en meget positiv oplevelse for mig – der var en god dynamik i gruppen, og man lærer altså en del af at sidde og lytte til hinanden.

Jeg har fået flyttet nogle grundlæggende måder at forholde mig til ting på. Nu ved jeg, at jeg kan vælge, om jeg vil gå ind i en udfordring, eller om jeg skal trække mig. Og det har været med til at øge min forståelse for vigtigheden af at respektere mine egne grænser og behov.”

Dina

”Jeg glæder mig til at starte på mit nye job, hvor min mavefornemmelse fortæller mig, at jeg vil trives. AMSI har nemlig blandt andet lært mig at stole mere på min mavefornemmelse – og at jeg er den vigtigste i mit liv. Det bedste, jeg kan gøre for min familie, er at sikre, at Hanne har det godt! Så nu skal jeg fortsætte med at huske at bruge de gode værktøjer, jeg har fået på AMSI!”

Hanne

“Efter en lang periode med al for meget arbejdspres, knækkede jeg til sidst sammen. Jeg havde mistet energien, overskuddet og glæden, og havde aller mest lyst til bare at blive liggende under dynen. Min søvn var mit største problem, jeg kunne ikke sove, og det havde stået på on and off i knapt 2 år. Jeg havde prøvet ALT, div. Piller, zone terapi, søvn guides på youtube og psykolog hjælp, men det er takket være Trine at jeg i dag kan sove.

Det bedste værktøj Trine har givet mig, er troen på at jeg nok skal få det bedre.
Ved hjælp af enesamtaler, gruppe terapi, meditationer og åndedræts øvelser har Trine hjulpet mig med at få energien, overskuddet og glæden tilbage!

Trine er troværdig, og det er bla. Det der gør at hun skiller sig ud fra andre terapeuter. Hun er troværdig fordi hun har en baggrund og en viden, som mange andre terapeuter ikke har, og så er hun troværdig fordi hun tror på det!

Jeg tager mange ting med mig fra mit forløb hos Trine, men det der fylder mest er hårdt arbejde betaler sig, når det er en selv man arbejde med. Med det mener jeg, at det betaler sig at meditere hver dag, at lytte til sig selv, stoppe og trække vejret, og huske på at jeg er den vigtigste i mit liv!

Jeg har allerede anbefalet Trine til læger, offentlige ansatte og andre folk, som også godt kunne bruge en hjælpende hånd. Og det vil jeg fortsat gøre! Havde det ikke været for Trine, havde jeg ikke haft det så godt, som jeg har det i dag! Tak Trine!”

Pernille Ahrenst-Thomsen

”Som kommunalt ansat oplever jeg stigende krav til fleksibilitet og omstillingsparathed samt love og regler der ventes implementeret på kortere tid end tidligere. Op til dette forløb følte jeg mig drænet for energi, med tankemylder og en evig debat med mig selv før enhver større eller mindre beslutning.

Her halvvejs i forløbet er mit fokus langsomt skiftet til en mere positiv retning, hvor jeg har lettere ved at sige “pyt”, hvor jeg tager mentale pauser i løbet af arbejdsdagen, er blevet mere venlig overfor mig selv og bedre til blive “på min egen banehalvdel”.

Jeg er blevet opmærksom på hvornår jeg har travlt, hvornår mit system bliver trigget i alarmberedskab og hvordan jeg kan ændre tilstand ved at bruge min vejrtrækning bevidst og aktivt.

Alle øvelser i forløbet er simple men kan føles svære at udføre, men har man lyst til at ændre sine handlemåder og gamle mønstre er træning vejen frem.
Trines baggrund som både læge, terapeut og mindfulnessinstruktør gør det let at tale om de forskellige emner samtidig med at vi har et fælles fagligt sprog i forhold til at arbejde med mennesker.

Jeg kan varmt anbefale Trine og hendes veltilrettelagte forløb til at skabe en bedre udgave af sig selv.”

Jane

“I forbindelse med en meget belastet tid på mit job, blev jeg anbefalet at konsultere Trine.
Ved hjælp af hendes store lægelige, terapeutiske og mindfulness viden og erfaring, er jeg nu blevet i stand til at kunne håndtere min pressede hverdag ved at lytte til min krop, og jeg kan nu sætte mine egne grænser for hvad, hvornår og hvordan jeg tackler hverdagens travlhed.
Jeg er Trine meget taknemmelig for dette.”

Henriette Wülser, Forstander, Akaciegården, Frederiksberg

“Som stresssygemeldt, har jeg været heldig at have været i behandling hos Trine, både lægeligt, terapeutisk og via mindfulness. Trines helhjertede og dedikerede indsats har vist sig yderst effektiv som hjælp til at komme ud på den anden side af min stresssygdom, som et helt menneske.
Sideløbende med den lægelige og terapeutiske vinkel, har jeg deltaget på Trines mindfulness kursus, hvor jeg har fået praktisk træning i at opnå indre ro og balance gennem meditation. Kurset har vist sig at være det helt rigtige supplement for mig som stressramt – jeg har lært at passe på mig selv ved at sige til og fra, og jeg bruger dagligt flere af de mange forskellige meditationsværktøjer til at tackle hverdagens til tider pressede situationer – og det virker!
Jeg er nu raskmeldt, ikke mindst takket være Trines empatiske og nærværende støtte og vejledning i mit sygdomsforløb.
Jeg er Trine dybt taknemmelig for hendes seriøsitet og medmenneskelige indlevelse omkring min sygdom, og vil varmt anbefale hende og hendes behandlingsmetoder som både læge, terapeut og mindfulnessinstruktør.”

Mette Jensen

“Da jeg var stresset kunne jeg slet ikke selv se, at dét var det jeg var. Igennem samtaler fik jeg langsomt sat ord på og fik skabt mig overblik og overskud. Roen fandt jeg via mindfulness. Det var perfekt, at Trine allerede kendte til min situation, så hun nemt kunne hjælpe mig til at få implementeret mindfulness i min hverdag. Nu kan jeg mærke når jeg er på vej væk fra mig selv. Jeg stopper nu instinktivt op og bruger de værktøjer, som Trine har lært mig, hvilket betyder, at jeg bevarer mit overblik, finder overskud og roen i mig selv.
Jeg kan varmt anbefale Trine Rønnov, både som læge, terapeut og mindfuldness coach. Denne kombination gav for mig det perfekte behandlingsforløb, da jeg kun skulle forholde mig til en behandler i hele forløbet.”

Berit Larsen

“Da jeg var hårdt ramt af stress, var jeg så heldig, at have Trine i mit liv, både som læge, psykoterapeut og mindfulnessinstruktør. Lige fra starten følte jeg en stor tillid til Trine, fordi hun oprigtigt lyttede til mig, og udstrålede en ro og varme, som gjorde, at jeg med det samme åbnede op for min ”bagage”.
Og fordi hun havde flere faglige kasketter på, kunne hun hurtigt guide mig til den bedste hjælp og give mig de værktøjer jeg havde brug for atter at komme ovenpå.”

Vicky

“Trine når, med sin store empati og dejlige varme personlighed, ind til folk og ved lige hvor hun, og man selv, skal sætte ind for at opnå et godt resultat. Jeg kan varmt anbefale Trine Rønnov.”

Helle Gedby Fisker

“Siden jeg for 6 år mistede min mand, har jeg haft Trine Rønnov som både læge, samtaleterapeut og mindfulnessinstruktør, i perioder, hvor jeg har haft det svært. Jeg er ikke i tvivl om at kombinationen af Trines tre forskellige kompetencer, samt hendes personlighed, har haft altafgørende betydning for, at jeg i dag er godt på vej til at finde glæde og kunne nyde livet igen.”

Camilla Bolette Hansen

“Trine stiller de rigtige spørgsmål, når man farer vild på livets vej. Jeg skylder hende stor tak for, at have været der for og med mig. Først gennem et længere stressforløb og senere via mindfulness i søgen efter en bedre version af mig.
Trine er nærværende og autentisk. Trine guider nænsomt så man igen kan bære ansvaret for sit liv. Trine mestrer kunsten, at være et varmt og beundringsværdigt menneske, og giver samtidig sin omverden plads til at være sig. Jeg ønsker inderligt, at folk vil åbne sig for Trine, for man kommer ikke i bedre hænder.”

Susanne Veigert

“Jeg fandt hvad jeg søgte med mindfulness-kurset hos Trine. Plus så meget mere end jeg havde regnet med. Mindfulness og meditation er kommet for at blive hos mig – hjælper mig til at finde overskuddet og fokusere på hvad der er vigtigt i mit liv.”

Michéla Annfeldt, tidligere kursist på mindfulness kurset.

“I Trine møder man et menneske, som ikke alene er yderst fagligt velfunderet, men også formår at skabe et trygt og behageligt rum. Også når det er rigtigt svært. Hun er imødekommende, jordnær og kvik!”

Camilla Holm, Folkeskolelærer

“Jeg møder ikke en læge, som ikke har tid, og som ikke kan se mig. Jeg møder en kvinde, der efter at have givet mig hånden, ser på mig med et kompetent, varmt og roligt blik.
Trine stiller skarpt, og Trine ser. Når man bliver mødt, så tør man at kigge både ud og ind.
Trine er sjælden, og jeg fyldt med taknemmelighed over at have været så heldig at møde dette fine menneske, som så mig som et helt menneske. Nu kan jeg, i en alder af 56, endelig se på mig selv med lidt blidere øjne – Jeg har lært at mærke bedre efter, og at blive bedre til at leve med mig selv.

Pia Koch Stead Skuespiller/lærer