Om Konsulenten

Ud fra din besvarelse af Stresslæges stress personligheds test er du overvejende konsulenten som personlighed.

Når du ikke er ramt af stress

Når du ikke er ramt af stress, kan du sikkert genkende, at du ofte har gang i aktiviteter eller projekter, og kan have svært ved at være til stede i nuet. Du drives nemlig af dit engagement både på dit arbejde i din fritid.

I samarbejdet med andre, har du modet og meningerne til at træde frem, men du gør det ikke helt. I stedet vælger du at hjælpe en anden frem i lyset ved for eksempel at skrive dennes taler, tekster eller lignende.

Du deltager gerne i gruppearbejde med andre, der har en vision, men du har ikke lyst til at trække læsset alene.

Du har et socialt overskud og er udadvendt. Du kan lide at være social og siger sjældent nej til en invitation eller en opgave på arbejdet.

Du vil helst være ven med alle og er hjælpsom overfor din familie og dine venner, men glemmer at passe på dig selv og bliver derfor ind imellem drænet af at være der for alle andre end dig selv.

Hvis du føler, at andre udnytter din hjælpsomhed og velvilje, kan du bære nag. Du konfronterer dem dog ikke med din oplevelse, men gemmer på det indeni dig selv.

Du trives ofte i mellemleder stillinger, men udfordres af psykisk dårligt arbejdsmiljø og af at skulle tage beslutninger, som ikke alle medarbejdere er tilfredse med.

Når du er ramt af stress

Når du er ramt af stress, kan du sikkert genkende oplevelsen af, at det kom relativt hurtigt.

Udadtil har du hele vejen haft styr på det derhjemme – aftaler, planlægning og i det hele taget været der for din familie og dine venner, fordi du er hjælpsom og gerne vil være den med overskud. Men indeni føles det anderledes. Du sover dårligt om natten og er mindre glad, end du plejer. Du er i underskud af energi og har mistet dit overblik.

Du har glemt at passe på dig selv og forsømt at hvile din krop og din hjerne. Du oplever udmattelse og frustration over ikke at have set stressen komme.

Du kæmper for at slippe stress, og bedst som det ser ud til at lykkes, vender det igen, og dit stressniveau stiger.

Du bekymrer dig om, hvad andre tænker og bekymrer dig om fremtiden. Du skælder dig selv ud, for du burde da kunne klare det samme, som du plejer, og det er for dårligt, at du ikke bare kan tage dig sammen. Du har skyldfølelse over, at du er ramt af stress.

Stresslægens råd til dig, når du er ramt af stress

Som den udrettende personlighed du er, får du her mine råd til, hvordan du kan passe på dig selv og få det bedre – slippe stress og finde roen inden i dig, så du igen kan sove godt om natten, så du igen kan være nærværende sammen med din familie og dine venner, og så du igen kan leve det gode liv for dig.

Kvalitative pauser
Indfør pauser i løbet af din dag, hvor du trækker vejret dybt nogle gange og giver din hjerne et reelt hvil. Det er derfor ikke pauser, hvor du tjekker Facebook eller e-mail, da digitale medier overstimulerer vores hjerner, og når du er ramt af stress, er din hjerne i forvejen overstimuleret og har brug for så meget ro som overhovedet muligt for at komme sig.

Det behøver ikke være lange pauser, men det at hjernen får et hvil fra tanker og planlægning, vil gøre underværker for din trivsel. Når du holder pauser, er det derfor vigtigt, at du finder ro et sted uden udefrakommende støj eller ved at skabe dit eget stille rum ved at sætte rolig musik eller en guidet meditation i ørerne.

Etablering af nyt mindset
Dit mindset har brug for et ”reset”, når du er ramt af stress, så du får styr på dine tanker og ro i hovedet ved at komme fra dit hoved ned i kroppen. Til dette er mindfulness særligt effektivt, da du ved hjælp af guidede kropsscanninger, meditationer og sanseøvelser lærer at give slip på tankerne og at være til stede i nuet. Mindfulness er videnskabeligt bevist at have god effekt på stress såvel forebyggende som helbredende. Derfor er mindfulness et virkelig effektivt værktøj for dig at indføre i din hverdag for at få det bedre nu og fremadrettet.

Naturen
Kom ud i naturen i dagslys, så du får D-vitamin fra solen, som er nødvendigt for dit fysiske og følelsesmæssige helbred. Samtidig stimulerer du dine sanser i naturen og kommer lettere fra hovedet ned i kroppen, når du bringer dine sanser i spil.

Hvis du har lyst til at vide helt præcist, hvor du er i din stress og få flere forslag til, hvad lige præcis du kan gøre for at få et liv uden stress, er du velkommen til at tage testen her:

Vær opmærksom på, at det at blive fri for stress ikke kan klares med et quickfix. Det er en proces, der for de fleste varer mange måneder – så du skal holde ved og holde ud for at opnå det ønskede resultat.

Brug for en afklarende samtale omkring din stress?Se mere her