Om Den kloge

Ud fra din besvarelse af Stresslæges stress personligheds test er du overvejende den kloge personlighed.

Når du ikke er ramt af stress

Når du ikke er ramt af stress, kan du sikkert genkende dig selv som værende groundet og i psykisk balance. Du er eftertænksom og velovervejet i stort set alt, hvad du gør og siger. Du går til dit arbejde med din analytiske og logiske sans, hvorved du har øje for detaljerne i dit arbejde. Det er vigtigt for dig at nå dine deadlines med et tilfredsstillende resultat.

Du arbejder godt individuelt, men deltager også gerne i gruppearbejde, hvor du med din ro og dit overskud byder relevant ind med velovervejede og analyserende indslag. Du er ofte tilbageholdende i gruppearbejde og påtager dig ikke lederrollen.

Du stiller mange spørgsmål til dem, der er klogere på noget end dig selv, for du vil gerne sidde inde med den mest korrekte viden. Derfor bliver du ofte utålmodig eller keder dig i selskabet eller i samarbejdet med mennesker, hvis du finder det, der bliver talt om for kedeligt, eller du har en oplevelse af, at folk fører sig frem på et for tyndt grundlag.

Du har svært ved at acceptere, når du laver fejl, da du er pertentlig i dit arbejde, at du tager det som et nederlag, når du har overset eller misforstået noget. Her kan du have tendens til at ville forklare sammenhængen.

Generelt er du kritisk i din tilgang til facts og overfor dig selv og andre. Du tager ikke alt eller alle for gode varer.

Du kan godt lide at give din mening til kende under vedkommende faglige eller saglige emner, men når diskussionen bliver overfladisk eller meningsløs, bakker du ud.

Du styrer oftest uden om sladder eller personlige intriger og dramaer, da du på baggrund af din logiske sans jo ved, at sagen kan ses fra flere sider og ikke har lyst til at involvere dig i noget, der ikke nødvendigvis er hold i.

Derimod deler du gerne ud af din viden og dine erfaringer, når du oplever, at folk er interesserede, og at det giver mening, men siger ikke noget bare for at få opmærksomhed eller underholde,

Du lader op i dit eget selskab, i naturen og ved at fordybe dig i opgaver eller aktiviteter. Du foretrækker derfor mindre selskaber fremfor store sociale sammenhænge, da du drænes for energi ved for meget snak.

Når du er ramt af stress


Når du er ramt af stress, kan du sikkert genkende oplevelsen af, at det kom lige pludseligt fra den ene dag til den anden – som et lyn fra en klar himmel.

Du har jo været engageret hele vejen og har bare knoklet for det, du brænder for. Du har hele vejen haft styr på det på jobbet – du har endda påtaget dig ekstra arbejdsopgaver for at hjælpe kollegaer eller din leder, fordi du har kompetencerne til det, og du er ikke sådan én, der siger nej.
Udadtil har du hele vejen haft styr på det derhjemme – aftaler, planlægning og i det hele taget været der for din familie og dine venner, fordi du altid er hjælpsom og har overskuddet. For indeni føles det anderledes. Du har mistet din glæde et sted på vejen, og nu har du også mistet din gode nattesøvn, dit overskud og dit overblik.

For du har højst sandsynligt glemt at give dig selv pauser undervejs og forsømt at hvile din krop og din hjerne. Så nu sidder du her – udmattet og frustreret over slet ikke at have set stressen komme. Du har haft så meget adrenalin i kroppen på grund af dit høje engagement, at det har bedøvet alle kroppens advarselssignaler – og det er svært for dig at acceptere. For sådan én som dig går da ikke ned med stress!

Det føles dybt frustrerende, at du ikke længere kan yde det, du plejer. Du kan dårligt kende dig selv, som du nu sidder her helt udmattet og med skyldfølelse over, at du ikke længere kan klare projekterne, du har sat i værk og leve op til andres forventninger.

Du er sandsynligvis flov over at være blevet ramt af stress, for sådan én som dig, får da ikke stress – og hvad vil de andre ikke sige! Du har sikkert oplevelsen af, at du ikke kan leve op til dine egne idealer og af, at du bliver i tvivl og ikke kan præstere i samme grad, som du plejer.

Stresslægens råd til dig, når du er ramt af stress

Som den resultatorienterede personlighed du er, er her mine råd til, hvordan du kan passe på dig selv og få det bedre – slippe stress og finde roen inden i dig, så du igen kan sove godt om natten, så du igen kan være nærværende sammen med din familie og dine venner, og så du igen kan leve det gode liv for dig.

Du er den vigtigste i dit liv
Når du er ramt af stress, daler dit selvværd helt naturligt. Du har nemlig alt for længe gjort noget andet, end du har brug for. Du har ikke holdt pauser og hvilet, når du var træt, spist når du var sulten og gået på toilettet, når du trængte. Du har haft mindre og mindre fokus på, hvad du selv havde behov for, så du kunne yde det, du plejede.

I takt med at dit selvværd er faldet, har du haft et tiltagende behov for at bliver anerkendt for det, du yder – for så får du da et øjebliks bekræftelse og et øjebliks følelse af at være til gavn. Jo længere, du har været stresset, des større er dit behov for at styrke din selvtillid gennem andres anerkendelse.

Følelsen indeni – dit selvværd, hvor du ved at du er noget værd i dig selv, ligesom du er med de behov og værdier, du har – den kan ligge på et meget lille sted.

For at øge dit selvværd, må du gøre mere af det, DU har lyst til og behov for herigennem at vise dig selv, at du er noget værd – og den vigtigste i dit liv. Du må først og fremmest selv have det godt for at kunne være noget for andre.

Kvalitative pauser
Indfør pauser i løbet af din dag, hvor du trækker vejret dybt nogle gange og giver din hjerne et reelt hvil. Det er derfor ikke pauser, hvor du tjekker Facebook eller e-mail, da digitale medier overstimulerer vores hjerner, og når du er ramt af stress, er din hjerne i forvejen overstimuleret og har brug for så meget ro som overhovedet muligt for at komme sig.

Det behøver ikke være lange pauser, men det at hjernen får et hvil fra tanker og planlægning, vil gøre underværker for din trivsel. Når du holder pauser, er det derfor vigtigt, at du finder ro et sted uden udefrakommende støj eller ved at skabe dit eget stille rum ved at sætte rolig musik eller en guidet meditation i ørerne.

Etablering af nyt mindset
Dit mindset har brug for et ”reset”, når du er ramt af stress, så du får styr på dine tanker og ro i hovedet ved at komme fra dit hoved ned i kroppen. Til dette er mindfulness særligt effektivt, da du ved hjælp af guidede kropsscanninger, meditationer og sanseøvelser lærer at give slip på tankerne og at være til stede i nuet. Mindfulness er videnskabeligt bevist at have god effekt på stress såvel forebyggende som helbredende. Derfor er mindfulness et virkelig effektivt værktøj for dig at indføre i din hverdag for at få det bedre nu og fremadrettet.

Naturen
Kom ud i naturen i dagslys, så du får D-vitamin fra solen, som er nødvendigt for dit fysiske og følelsesmæssige helbred. Samtidig stimulerer du dine sanser i naturen og kommer lettere fra hovedet ned i kroppen, når du bringer dine sanser i spil.

Digital detox
Skru ned for mængden af sanseindtryk fra digitale medier, da det dræner din hjerne, der i forvejen er overloadet. Hjernen bruger uforholdsmæssig meget energi på at sortere informationer og sanseindtryk fra digitale medier, og lige nu har din hjerne behov for hvile og restitution.

Hvis du har lyst til at vide helt præcist, hvor du er i din stress og få flere forslag til, hvad lige præcis du kan gøre for at få et liv uden stress, er du velkommen til at tage testen her:

Vær opmærksom på, at det at blive fri for stress ikke kan klares med et quickfix. Det er en proces, der for de fleste varer mange måneder – så du skal holde ved og holde ud for at opnå det ønskede resultat.

Brug for en afklarende samtale omkring din stress?Se mere her