Blog

02 jun 2019
ringe i vandet

Stressbehandling vs. stresshåndtering

Der er stor forskel på stressbehandling og stresshåndtering
– at behandle stress og at håndtere stress

 

Derfor er det også vigtigt, du kender forskellen, så du vælger den rigtige vej for dig, når du som stresset står og skal vælge din fremtid.

De fleste, der er ramt af stress for første gang, vil gerne lære at håndtere stressen, så de hurtigst muligt kan vende tilbage til det gamle spor.

“Fri af symptomer og op på hesten igen!”

De blev ramt af nogle ydre omstændigheder – dråben der fik bægret til at flyde over – og hvis de får styr på dem og bliver fri af stress symptomerne, bliver det godt igen.

Uanset om det handler om for stort arbejdspres, svære forhold eller kriser som sygdom eller skilsmisse i familien, eller bare en hverdag, hvor det går alt for stærkt, så kan det løses eller bearbejdes, så presset opleves mindre.

Mange anbefales at tage et mindfulness kursus eller gå til psykolog, terapeut eller coach.

Her arbejder de med mindfulness træning til at få ro i hovedet og i kroppen. Ved hjælp af reelle hjernepauser til den overbelastede hjerne, sænkes stressniveauet i krop og sind. Herved mindskes eller forsvinder stress symptomerne.

Samtidig arbejdes der ofte med det, der var dråben, der fik bægret til at flyde over – den udløsende faktor af deres stress – hos en behandler. Her får de måske hjælp til at skrue ned for tempoet og ambitionerne, at lægge opgaver og ansvar fra sig, finder modet til at gå ned i arbejdstid, skifte job, sælge boligen eller blive skilt.

Det er stresshåndtering,
og det virker – på den korte bane!

Det vi desværre alt for ofte ser er nemlig, at de bliver ramt af stress igen – og måske endda også for tredje eller fjerde gang.

De har ikke arbejdet med årsagerne til, at de blev ramt af stress. Derfor falder de i de samme huller på livets vej igen og igen.

De falder tilbage i de samme dårlige vaner.

De samme dårlige mønstre.

Og de mærker stressen puste dem i nakken igen og igen uden at opleve at slippe den helt.

Det er benhårdt at falde i hullerne på livets vej gang på gang. Det tærer på energien og på glæden. Hverdagen kommer til at bære mere præg af at overleve fra dag til dag og klare alle opgaverne på arbejdet og i familien fremfor at leve hver dag med energi, glæde og overskud til det, der virkelig betyder noget.

Ingen af os kan skabe transformationen til at leve et andet liv alene. Ingen.

Vores hjerner tænker i et så forudsigeligt mønster, at selvom vi har en oplevelse af, at vi virkelig tænker ud af boksen, så tænker vi ikke langt fra det, vi allerede kender og er bevidste om.

Det betyder altså, at hvis du vil skabe transformationen i dit liv til at

ændre dine vaner og mønstre på den lange bane,

virkelig gøre en forskel og begynde at leve det liv, du drømmer om og har brug for til at passe bedre på dig selv,

mærke hvad DU har lyst til og brug for

og styrke dit selvværd, så du tør sige “nej” og stå op for dig selv og dine værdier uden at være egoistisk eller ubehøvlet

-så har du brug for hjælp.

Du kan ikke løse dine problemer eller din stress,

med den samme viden og de samme værktøjer,

som du brugte, da du blev ramt af stress

Så ender du samme sted – for manges vedkommende med dobbeltvirkende kraft, da systemet allerede er sårbart efter første gang med stress.

For at få stressbehandling, som holder på den lange bane,

må du altså lære at gå en ny vej i dit liv – til at vælge den rigtige vej for dig.

Det kan du ikke læse dig til eller gøre ved hjælp at et online kursus.

Det kræver guidning og en konkret handleplan ud fra netop DINE stress spor, som ofte ligger helt tilbage til din tidlige barndom.

Det kræver hjælp til at ændre DINE mønstre og DINE vaner.

Derfor kræver det, at du får konkret vejledning ud fra din individuelle proces sammen med massiv støtte til at føre det ud i livet – og holde fast på den lange bane.

Skabe transformationen i dit liv.

Vær derfor opmærksom på, at din terapeut/psykolog tør og kan både se og italesætte dine mønstre og vaner med respekt for dig, din baggrund og dit liv.

Du gør det bedste, du kan, ud fra de forudsætninger du har.

Det gør ondt at være ramt af stress, og det er et rigtig sårbart sted at være.

Men med stressbehandling lærer du at leve dit liv uden stress og samtidig stå stærkere end før.

Her får du nemlig BÅDE hjælp og konkrete værktøjer til at slippe stress symptomerne nu og her OG støtte til at skabe transformationen til en ny måde at leve dit liv på, så det giver mening for dig!

Du kan være i stressbehandling, mens du fortsat er på arbejde. Det er god træning i dine nye mønstre og vaner at være tilknyttet din arbejdsplads, så du kan implementere det nye i de gamle rammer.

Er du for stressramt til at være på din arbejdsplads, kan du implementere din nye viden og værktøjer i dit privatliv først og fremmest, hvorefter du stille og roligt kan implementere det på dit arbejde, når du vender tilbage.

 

Tag det rigtige valg for dig, når du vælger din fremtid!