Stress symptomer

Stress symptomer – det sker i kroppen

Når vi oplever stress, aktiveres det autonome nervesystem. Kroppen sættes i alarmberedskab og en række biologiske mekanismer igangsættes for at gøre os i stand til bedre at kunne agere på den trusler som vores hjerne har registreret.

Kroppen producerer stresshormoner, der øger vores fysiske styrke – sukker og fedt bliver omsat til energi, blodsammensætningen ændres så vi bedre kan klare skader, vores vejrtrækning, hjerteslagsfrekvensen samt blodcirkulation forøges. Vi forberedes fysisk til kamp eller flugt. Samtidig lukkes der ned for en række andre kropslige funktioner – fysiske behov, som ikke er hensigtsmæssige i en kamp/flugt situation.

Når vi oplever stress i dag, er det meget sjældent at vi befinder os i en liv eller død situation. Den fysiske ændring i kroppen bliver ikke udnyttet, som da vi var hulemænd. Det er sjældent at vi fysisk begynder at reagere på vores omgivelser eller fysisk flygter fra det, der stress os. Det betyder at den øgede fysiske energi hober sig op i kroppen. Stresshormonerne bliver ikke ’brændt af’.

Over en længere periode vil vedvarende stress påvirke vores samlede organisme biologisk, psykologisk og socialt. Overbelastningen vil give sig udslag som fysiske symptomer. Men også hjernen ændres. Den del, der styrer vores frygt og alarmberedskab vokser på bekostning af den del af hjernen, der varetager vores rationalitet og problemløsnings evne – vores kognitive kompetencer forringes. Hukommelsen svigter, små opgaver og problemer bliver uoverskuelige og evnen til at tænke sig ud af situationen og finde brugbare løsninger forsvinder gradivsit. Det vil give sig udslag som adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer.

Stress symptomer – kroppen sladrer

Når vi ikke passer på os selv, begynder kroppen at sige fra. Det gør den fx under længerevarende stresspåvirkning.

Desværre, kunne man have lyst til at sige, så varierer kroppens måde at sladre på, når det gælder stress i det uendelige. Vi er nemlig alle forskellige – ikke to mennesker er ens – og det samme gælder vores stresssymptomer under overbelastning. Det er derfor svært at tale om typiske stresssymptomer. Og det forklarer også, hvorfor det er så svært for én selv, ens omgivelser og mange læger at klarlægge, hvad der egentlig er galt.

Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Det er vi her i Vesten desværre alt for lidt bevidste om og opmærksomme på. Under overbelastningsstress, er der derfor ikke kun tale om fysiske symptomer. Stressens påvirkning vil også kunne spores i adfærdsmæssige og følelsesmæssige ændringer.

Nedenfor finder du derfor tre lister med eksempler på hhv. fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer. Husk på at listen langt fra er udtømmende, at det kun er eksempler på stresssymptomer, der er hyppigst forekommende.

Eksempler på fysiske stress symptomer:

(ændringer vi mærker i kroppen)

  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Nedsat appetit
  • Muskelspændinger
  • Ryg-nakke-skuldrer smerter
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Nedsat tarmfunktion:  Forstoppelse, Diarre
  • Smerter i brystet
  • Forhøjet blodtryk
  • Søvnbesvær: Forringet søvnkvalitet, søvnløshed
  • Hjertebanken
  • Åndedrætsbesvær
  • Forværring af kronisk sygdom
  • Hyppige infektioner

Eksempler på psykiske stress symptomer:


(ændringer vi mærker følelsesmæssigt og mentalt)

  • Negative/depressive tanker
  • Lavere selvværd
  • Indre uro
  • Fortvivlelse
  • Grådlabil
  • Vrede
  • Nervøsitet
  • Irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Tankemylder
  • Bekymring/Angst
  • Glemsomhed
  • Lyd-og lysfølsomhed

Eksempler på adfærdsmæssige stress symptomer:


(ændringer, der kan spores i vores væremåde)

  • Rastløshed
  • Øget brug af stimulanser: Kaffe, cigaretter, slik, alkohol
  • Isolation
  • Ubeslutsomhed
  • Indadvendthed
  • Dårlige vaner forstærkes: bide negle, ryge etc.
  • Opfarenhed

Stress symptomer – Tag dem alvorligt!

Uanset stresssymptomernes karakter eller art, er det altafgørende for ens liv og trivsel at de tages alvorligt. Det er langt nemmere at stoppe overbelastningsstress i opløbet end at komme sig efter et decideret stressnedbrud, hvor krop og hjerne har taget varig skade.

Symptomerne kan også være tegn på andet end stress. Tal derfor med din læge eller en stressekspert, hvis du er bekymret eller i tvivl.

Du kan også starte med at tage vores stresstest her.

Det gælder om at tage ansvar og passe på sig selv – jo før jo bedre.

Brug for en afklarende samtale omkring din stress?Se mere her