Stress symptomer kvinder

Tallene taler deres tydelige sprog. Flere kvinder end mænd er ramt af stress.
En af forklaringerne herpå er at kvinder stadig udfører størstedelen af husarbejdet i hjemmene. På trods af både ligestilling og at langt de fleste kvinder i dag arbejder fuld tid, er det fortsat kvinderne, der overvejende afleverer og henter børnene i institutionerne, sørger for indkøb og madlavning, oprydning og rengøring derhjemme.

Forskningen peger ligeledes på at de, som oftest bliver ramt af stress, netop er kvinder mellem 30 og 40 år, dvs. kvinder, der typisk både har børn, hjem og arbejde, der skal passes. Karrierekvinderne eller kvinder, der sidder i lederstillinger, er her de mest udsatte for overbelastningsstress.

Tallene viser dog også at stress rammer alle derimellem!

Stress symptomer – forstå kroppen

For bedre at kunne forstå stress symptomerne, er man nødt til at forstå mekanismen, der igangsættes i kroppen.

Når vores hjerne registrerer noget, der er til potentiel fare for os, sætter den vores indres alarmberedskab i gang.  Der udløses en naturlige biologisk mekanisme, der styres af stresshormoner og det autonome nervesystem, med det ene formål at gøre os klar til at agere på den opfattet trussel eller fare.

Fysisk ændres vores krop til at kunne løbe stærkere eller kæmpe bedre mod den potentielle fare. Samtidig lukkes der ned, for andre mindre hensigtsmæssige kropslige funktioner i en kampsituation.

Stress symptomer hos kvinder

Der er som udgangspunkt ikke forskel på stress symptomer fra mænd til kvinder. De hyppigst forekommende fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stress symptomer, som stress symptomer inddeles i, forekommer både hos mænd og kvinder.

Og listen over dem er uendelig lang. Der findes nemlig ligeså mange stress symptomer, som der findes mennesker. Vi er alle forskellige og derfor er vores reaktioner på overbelastning det også. Det er derfor svært (og uhensigtsmæssigt) at tale om typiske stress symptomer.

På siden ’Stress symptomer’ finder du en liste med eksempler på de hyppigst forekommende stress symptomer.

Som kvinde kan man ud over de listede symptomer opleve blødningsforstyrrelser som følge af længerevarende stress. Kvinder bør også være opmærksomme på, at der kan være sammenfald mellem stress symptomer og hormonelle forandringer under overgangsalderen. Dvs. at hedeture, træthed, hjertebanken, søvnbesvær m.m. lige såvel kan være tegn på overbelastningsstress som på overgangsalder.

Vil du vide mere om stress og overgangsalderen så er lyt med til Stresslægens podcast om emnet her.

Stress skyldes ikke kun travlhed

Flere kvinder end mænd er ramt af stress. Det skyldes dog ikke nødvendigvis kun overbelastning på arbejde og i hjemmet som beskrevet ovenfor.

For ud over at mange kvinder har meget at se til på alle fronter, så er kvinder også ofte dårlige til at slappe af når de kommer hjem end mænd er. Kvinder vælger oftere at skære ned på egen tid, til fordel for huslige opgaver eller tid til børnene. Som yderste konsekvens ender vi med at brænde sammen.

En tendens vi meget ofte ser hos de kvinder vi møder i vores Aldrig Mere Stress Forløb er manglende eller lavt selvværd. For mange betyder det, at man sætter sig selv i allersidste række. Vi sørger for at alle har det godt, men glemmer os selv i regnskabet. Vi kommer mindre i kontakt med os selv, glemmer hvad vi egentlig har lyst til, hvad vi gerne vil have ud af livet, hvad der gør os glæde og giver os energi.

Vi glemmer at sige til og fra.

Hertil kommer at vi er verdensmestre i at slå os selv oven i hovedet over alt det vi ikke når, for de steder, hvor vi ikke synes vi rækker til, for ikke at være gode nok, tynde nok, kvikke nok etc. Man kan sige at selvværdet er ens ståsted og rødder, det der gør os stærke, robuste og sikre. Er vores rødder spinkle, overfladiske og flossede, skal der ikke meget til at vælte os i lidt stormvejr.

Hertil kommer at bekymringer og dårlig samvittighed sandsynligvis er mere udbredt hos kvinder end mænd. Statistikkerne viser også at langt flere kvinder end mænd rammes af depression og angst, altså mentale ubalancer udløst af negative tankemønstrer og -vaner.

I den forbindelse er det vigtig at forstå at vores hjerne, ikke har fulgt med tiden og udviklingen og dermed heller ikke har lært at skelne mellem reelle livstruende farer, bekymringstanker eller sågar fiktion.

Opfatter hjernen en trussel – uanset art – kender kroppen kun én reaktion.

Vær opmærksom på ændringer

For at opdage og kunne håndtere stress i tide skal du spotte forandringerne. De fysiske ændringer som træthed, muskelspændinger, smerter, hovedpine, svimmelhed etc.

Læg mærke til eventuelle psykiske forandringer. Dit humør, dine følelser, dit selvværd, hukommelsen og din evne til problemløsning etc. Samt ændringerne i din adfærd. Har du øget behov for stimulanser, som kaffe, sukker, cigaretter eller alkohol for at klare dig igennem hverdagen? Er dit behov for at være alene, uden støj og andre mennesker øget? Er du blevet mere kort for hovedet eller skælder mere ud end du plejer?

Kort sagt: Hvad er anderledes end det plejer og hvor længe har det stået på?

Stress symptomer – de må ikke overhøres

Uanset symptomerne er det din krop, der fortæller dig at noget er galt. Din krop, der gør dig opmærksom på, at du enten er ved at blive stresset, eller er tæt på en alvorlig stressbelastning.

Hvis du ikke lytter efter vil det i værste fald ende med en alvorlig eller kronisk stressbelastning. Opsøg derfor altid en læge, når du mærker fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige ændringer.

Du kan også starte med at tage vores stresstest her.

Eller booke en gratis uforpligtende og afklarende samtale her.

Brug for en afklarende samtale omkring din stress?Se mere her